Fotobog - Cewe

Cewes fotobog ser pæn ud og programmet er nem at betjene

Plukket fra vores stortest af fotobøger i Komputer for alle nr. 12, 2017:

Tyske Cewe er en af de største producenter af fotobøger på markedet, og de står fx bag de bøger, du bestiller i Bilka og Elgiganten. Bogen i vores test måler 21,0 x 27,5 cm og er i højformat. Bogindbindingen er meget fast, og den virker både robust og lækker.

Billeder trykt på omslaget står med fine farver og gode detaljer. Siderne med fotos er på mat fotopapir i en kraftig kvalitet – man slipper for genskin med denne papirtype. Farverne er klare og rene uden farvestik – også ved sort-hvid og hudtoner. Ved meget kontrastfyldte billeder kan de mørkeste områder blive lidt for mørke og således miste detaljerne.

Cewes redigeringsprogram er nemt at gå til. Når du åbner programmet – og har valgt dit produkt – er du i gang. Du mødes af en digital assistent, der spørger, om du vil skræddersy alle sider selv – eller om programmet skal udforme et forslag for dig. Uanset hvad du vælger, kan du altid vende tilbage og få hjælp af assistenten senere. Vælger du at sætte bogen op manuelt, er der masser af layout-muligheder som eksempelvis tilføjelse af eller skygger på billederne – og du har tilmed muligheden for at indsætte clipart, hvis du laver en bog om børnene. Det er i øvrigt ganske nemt at indsætte tekst som printes i god kvalitet i bogen.

Cewes fotobog kan købes her

Testzonen default image

Cewe

Karakter: 8.9/10
Pris: 399 kr
Merke: Cewe
Testdato: 27. mai 2017
8.9 KOMPUTER FOR ALLE
Pluss
Robust og lækker indbinding
Høj billedkvalitet
Minus
Manglende detaljer ved høj kontrast
Konklusjon
Fotobogen gør det godt på alle parametre: Farverne er rene og klare, omslaget er pænt og programmet nemt at bruge.
Spesifikasjoner
Produkt
Diverse
Produkttype
Fotobog
Mål
A4, mat